Se hvordan du kan rengøre armatur

Har du brug for hjælp til at rengøre armatur?

Vi oplever, at rigtigt mange af vores søde kunder har udfordringer med at rengøre armatur. Her havde en af vores søde kunder helt opgivet. Der var brugt knofedt, og der var virkelig forsøgt. Nogen gange lykkes det bare ikke – trods hårdt arbejde – når man skal rengøre sit armatur. Faktisk hører vi ofte om netop problemer med armaturer og generelt med brusekabiner… hvor professionel hjælp er ønskeligt. Det er en af årsagerne til, at vi har mange kunder der bestiller hovedrengøring hos os hvert eneste år, og nogen gange to gange årligt.

Så lige her måtte et besøg til fra BP Rengøring og hvis vi selv skal sige det, så er resultatet da ikke så ringe endda 🙂

Rengørre armatur - se her før og efter billede

Det er en rigtig god ide, at passe på at rengøre armatur løbende. Hvis det bliver alt for slemt er det nemlig nogen gange nødvendigt med meget stærke midler. I hvert fald når du selv skal klare opgaven.

Her er lidt tips til at rengøre armatur:

Hvis rengøringen er vedligeholdt (og du eksempelvis tørrer dit armatur af når du har taget bad) så behøver du måske kun en klud eller en skuresvamp, som du kommer lidt sulfo på. For at komme ind i eventuelle små snirkede steder, så kan du eventuelt bruge en gammel tandbørste. En tandbørste er i det hele taget rigtig god og kan bruges til at komme ind i alle krogene i badeværelset, når du nu ER igang med at gøre rent.

Hvis du ikke kan få det rent ved at skure, så er der muligheden at bruge syre. Hvis du vælger miljøvenligt (og det håber vi personligt du gør), så er det miljøvenlige valg at bruge eddikesyre.

Du tager tre dele vand og en del eddikesyre – og det er vigtigt, at du hælder vandet op først og dernæst hælder eddikesyren i. Og så ellers igang igen med at rengøre 🙂

Husk endelig… eddikesyre er ikke det bedst at stå og arbejde i, så det er en rigtig god ide at du har åbent vindue mens du arbejder med lige præcist eddikesyren.

God arbejdslyst.