Tips til at rengøre dit køleskab

Faktum er, at køleskabe meget ofte er et paradis for bakterier, og det kan være svært at vide hvordan man kommer bakterierne ordentligt til livs. Her får du dog en guide til den grundige hovedrengøring af køleskab.

Hvorfor er det egentlig så vigtigt, at gøre dit køleskab grundigt rent? Det er det af flere årsager. Først og fremmest, så kan bakterier i køleskabet gøre dig og din familie syge. Men faktisk kan du også svare penge på at sørge for, at dit køleskab er ordentligt rengjort. Man siger nemlig, at et rent køleskab bruger mindre energi end et snavset køleskab gør.

Her får du en guide til hvordan du griber en grundig omgang hovedrengøring af dit køleskab an:

Allerførst er det vigtigt, at du slukker dit køleskab og tømmer det fuldstændigt. Hvis du bare skal gøre en af hylderne rene – så er det naturligvis ikke nødvendigt at slukke køleskabet.

Husk at der er produkter, som ikke har godt af at stå ude i varmen (kød og mælkeprodukter eksempelvis), så måske du kan låne naboens køleskab eller du kan opbevare det i en køletaske eller lignende.

1)
Lav en blanding af varmt vand med opvaskemiddel, og vask køleskabet af i denne blanding. Vask det både af udvendigt og indvendigt. Når det er vasket af, så skyl godt efter med koldt vand.

2)
Husk at få renset afløbshullet. Det finder du bagerst i dit køleskab. Den letteste måde at rense afløbshullet er ved at bruge en vatpind eller en piberenser. OBS… afløbshullet eller -renden kan nogen gange være fuld af vand – så skal du fjerne det der ligger og stopper (det er måske madrester eller lignende). Det er vigtigt at vandet kan løse frit fra, så sørg for at få renset godt.

Hovedrengøring af køleskab 3)
Efter køleskabet er grundigt rengjort og skyllet, så check din fryser (hvis du har en fryser i dit køleskab). Ofte vil eventuelt is på køleelementet nemlig nu være tøet op, og du kan fjerne det/tørre det af. Hvis ikke isen er smeltet, så lader du blot køleskabsdøren stå åben indtil al is er smeltet og du kan gøre det sidste rent.4)
Nu er det tid at tænde for køleskabet igen – sørg blot lige for at sikre dig, at køleskabet er helt tørt.
Rigtig god arbejdslyst med hovedrengøring af dit køleskab!